Vi søger en produktkonsulent til grainit lagerstyring

Grainit er cloudbaseret lagerstyring til landbruget.

Vi hjælper landmanden med at styre sine lagre via data opsamlet i grainit appen, fra landmandens leverandører og samarbejdspartnere eller via forbundne enheder på bedriften.
Så mange registreringer som muligt skal ske automatisk, herunder også forbrug og genbestilling – og data skal deles med landmandens samarbejdspartnere, når det giver værdi for landmanden.
Det kunne være foderleverandør, rådgivere, farm management systemer og aftagere af produkter, hvor dataene kan indgå i den videre proces med at dokumentere oprindelsen på produktet.

Grainit fik landbrugets innovationspris 2017.

Vi søger en produktkonsulent til følgende opgaver:

-    Support og opsætning
-    Salg og opfølgning på kunder og emner
-    dialog med kunderne om deres behov
-    Opfølgning og support til vore samarbejdspartnere
-    Teste nye funktioner og være med til at øge brugervenligheden
-    Deltage på messer et par gange om året

Arbejdet vil foregå fra vores kontor i Agro Food Park i Skejby og kontakt med kunderne sker fortrinsvist via tlf/skype og email. Du vil være superbruger i grainit og kommer til at kende alle muligheder og tricks det kan. Du kan formidle det til vore kunder og indgå i en dialog med dem – og vigtigst af alt, kan du opsætte grainit til kunderne helt som de gerne vil have have.

Vi er en startup-virksomhed med højt tempo, stor erfaring med agro og teknologi, samt store ambitioner – også internationalt. Du bliver derfor en del af en stabil drift, så kunderne altid ved at der er nogen i den anden ende.

Du har udpræget flair for salg og support af et cloudbaseret produkt til landbruget og ved hvilke muligheder der er i at et produkt er cloudbaseret. Du er flydende i skrift og tale på dansk og taler også engelsk. Du er omhyggelig, struktureret og pålidelig. Det er en klar fordel hvis du tidligere har haft berøring med landbruget.

Vi tilbyder et udfordrende job, løn efter kvalifikationer, pension og at være en del af et spændende og ambitiøst team, der vil gøre en forskel for landbruget og fødevareproduktion.

Arbejdsstedet er i Agro Food Park i Skejby, hvor vi er ved at etablere kontor blandt andre startups.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist 30/1 2018. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgning med referencer og motivation sendes til ivan@grainit.net



 

OK